Helårsgræsning eller sommergræsning? Hvordan hænger det sammen med biodiversiteten? Hvad med naturpleje, dyrevelfærd og praktik? Og hvordan spiller et område som Natura-2000 ind. Det er nogle af de emner, vi vil prøve at belyse i denne artikel.
Vilde dyr
Før vi mennesker besluttede at tæmme vilde dyr, levede flokke af store dyrearter på sletterne – kvæg, bison, vilde heste osv. De levede hele året uden for, spiste af de tilgængelige planter og drog videre, når der ikke var mere at æde. Og med en naturlig fødeknaphed om vinteren, blev der spist i bund. Det gav de store åbne sletter og holdt skovene nede.
I dag ser det anderledes ud. Vi har ikke adgang til store åbne sletter, hvor dyr kan flytte sig. Dyr er oftest inde om vinteren, og hvis de er på fold om vinteren, så skal de fodres, da der ikke er nok af naturlig føde, og de ikke kan søge andre steder hen. Om sommeren ønsker man så, at græsset bliver holdt nede, så andre planter kan komme op.
Denne løsning giver et stort græsningstryk om sommeren og intet tryk om vinteren, og måske en skæv fordeling?
Hvad spiser dyrene om vinteren?
Om vinteren æder kvæget mere af træer og buske. Det betyder ikke, at de sulter, men at fødemulighederne er anderledes end om sommeren. Faktisk æder kvæget træer hele året, da træerne giver mineraler, som er vigtige for deres vækst og trivsel.
Kvæg kan dog ikke leve udelukkende af træer, men finder også andre fødeemner om vinteren. F.eks. er brombær, som har grønne blade hele året, et vigtigt fødeemne i vinterperioden.
Helårsgræsning øger biodiversiteten
Helårsgræsning efterligner den naturlige adfærd hos vilde dyr og har positiv påvirkning på naturen. Når store dyr som kvæg græsser året rundt, undgår man et tykt tæppe af vissent græs om vinteren, hvilket skaber bedre forhold for en bred vifte af planter. Dette øger diversiteten og gavner især blomstrende planter, der ikke kan trives under skyggen af visne græs.
Når kvæget æder af træer og buske, kommer der lys til de planter, der vokser under dem. De skaber også sår i træerne, som giver bedre betingelser for svampe og trælevende insekter.
Lovgivning og regulering
Selvom der ikke findes specifik lovgivning om helårsgræsning, er der et regelsæt, landmænd skal følge for at sikre god dyrevelfærd. Dette regelsæt gælder selvfølgelig også kvæggræsserlaug. Reglerne omhandler bl.a. valg af robuste racer, adgang til læ med et tørt leje og regelmæssigt tilsyn. Selvfølgelig også tilpasning af antallet af dyr til den tilgængelige fødemængde og dyrenes areal.
Galloway som helårsgræssere
Galloway kvægets pels består af en under- og yderpels. Underpelsen er en tæt krøllet uldent pels, der isolerer både mod kulde og varme. Yderpelsen består af langt krøllede eller krusende dæk hår, der virker vandafvisende.
På den måde er de naturligt beskyttet mod vind, frost og kulde om vinteren og om sommeren mod insekter.
Galloway kvæget er i stand til at fordøje store mængder af næringsfattige planter som f.eks. lyng, hvilket betyder, at Galloway kvæget er i stand til at overleve i meget barske omgivelser.
Gentofte Sø er Natura 2000-området
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede områder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. I Danmark er der udpeget 250 Natura 2000-områder, som tilsammen udgør 9 % af landarealet.
Gentofte Sø er blandt landets reneste søer over 20 ha, og hele området er udpeget som Natura-2000 område, fordi det rummer flere truede naturtyper og arter, og som Danmark er forpligtiget til at beskytte. Bl.a. findes der hele 7 arter af vildtvoksende orkidéer og Gentofte Kommunes ansvarsart Priklæbet Gøgeurt. Området er samtidig en vigtig fuglelokalitet.
Gentofte Sø spiller altså en afgørende rolle i bevarelsen af sjældne arter og naturtyper.
Helårsgræsning er ikke løsningen nu
Helårsgræsning er en kompleks udfordring, der kræver afvejning mellem biodiversitetsfordele og hensynet til dyrevelfærd. I Natura 2000-områder som Gentofte Sø er det nødvendigt at finde løsninger, der respekterer både naturen og de juridiske rammer for området.
Trods ønsker om helårsgræsning er der udfordringer med områdets størrelse, manglende mulighed for tilskudsfodring og tilsyn.
Det andet centralt punkt er dyrevelfærd og tilsyn, da det kan være vanskeligt at finde og tilse dyrene i en mørk vinterperiode.
Gentofte Kvæggræsserlaugs formand Ann Charlott Lade udtaler ”Som kvæggræsserlaug prøver vi hele tiden at finde den mest optimale kombination af naturpleje og kvægpleje. Men vi har også vores medlemmer at tage hensyn til. Og en praktisk, men afgørende opgave er vores daglige tilsyn med kvæget. I skrivende stund er vi ikke i stand til at gennemføre regelmæssigt og forsvarligt tilsyn som lovgivningen tilskriver. Derudover er der ikke nok foder på vores arealer til helårsgræsning, og tilskudsfordring er ikke en mulighed for os.I skrivende stund er helårsgræsning derfor ikke en mulighed for os”.