Her får du svar på nogle af de almindelige spørgsmål om Gentofte Kvæggræsserlaug og vores forening. Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på info@genko.dk
Spørgsmål om medlemskab
- Hvad koster et medlemsskab? Et medlemskab koster 50 kr. og er personligt. Så hvis man er en husstand og ønsker flere stemmer ved lodtrækning af indmad, skal hvert medlem i husstanden være medlem. Meld dig ind her
- Hvor kan jeg læse om kødpriser, vilkår herunder forpligtelser og fordele ved medlemskab mv. Kødpriserne afhænger af udgifterne til kvæg, slagtning osv. I år endte vi på 104 kr/kg – tidligere har det været omkring 80 kr. Som kødaftager skal man være klar til et tilse dyrene dagligt i en uge i løbet af sæsonen og udfylde logbogen. Der er som regel flere aftagere end uger i sæsonen, så det er ikke sikkert man får en vagt. Læs mere her.
- Hvornår starter sæsonen op? I marts afholder vi vores generalforsamling for medlemmer, hvor vi præsenterer årets plan. I april afgiver man evt. ønsker til andele og i maj bliver kvæget normalt udbundet.
Vi trækker også på medlemmerne er par gange om året for at få klippet græs og grene langs trådhegnet – det tager et par timer afhængig af hvor mange, der møder op.
Spørgsmål om kvæg
- De stakkels kvæg har jo ikke noget sted at gå i læ, når det regner?
- Vi har valgt en race, som er meget robust og sagtens kan tåle at gå ude hele året. Generelt er kvæg ret robuste – mere end fx heste.
- Der er mindst et tørt sted i hver indhegning, hvor de kan lægge sig ned. Men de har ikke noget mod at soppe lidt for at finde den lækreste mad.
- Spiser kvæget ikke de sjældne orkideer? Og tramper det hele op til mudder?
- Noget af området vil blive trampet op, hvis der er meget regn – men orkideerne skal nu nok komme igen. Hele projektet bliver løbende overvåget af kommunens eksperter, der holder øje med at man får den ønskede effekt af naturplejen.
- Kan køerne/tyrene kun gå en sæson?
- Det er vores pligt at sikre, at vores tyr trives. Om vinteren er der meget lav vækst i planterne og derfor ikke nok at æde på vores folde. Det ville derfor kræve tilskudsfodring, hvilket vi ikke har tilladelse til.
- Hvorfor har I kalve?
- Det er ganske simpelt for når de bliver for gamle bliver de tyre og kan ikke gå sammen. Vi oplever de år, hvor kalvene har flere måneder på bagen, at så begynder de at slås endnu mere.
- Hvad er bedst – græsslåmaskiner eller kvæg? Der er mange fordele ved kvæg frem for en græsslåmaskine, selvom en slåmaskine kan holde vegetationen nede og skabe lys.
- Når naturarealerne græsses med et tilpas græsningstryk, sikrer man mulighed for, at en masse blomster kan blomstre i løbet af sommeren.
- Kvægets lort er et vigtigt levested for en lang række af arter af eksempelvis møgbiller, fluer og svampe, som danner fødegrundlag for fugle.
- Kvægets færdsel på arealerne skaber tråd, bar jord, knækkede grene mv. Det resulterer i vigtige levesteder for mange forskellige arter.
- Græsning giver, i modsætning til slåning, et landskab med større variation – en mosaik mellem krat og lysåbne arealer. Det giver flere levesteder end et helt åbent og ensartet areal.
Spørgsmål om naturpleje
- Har man overvejet, om man kunne have andre dyr gående?
- Vi har valgt at bruge kvæg til naturpleje. Det er den blideste form for naturpleje gr. den måde, som kvæg river planterne over i stedet for at gnave det helt ned. Så derfor har vi ikke får og heste. Desuden passer især Galloway kvæg sig til vores områder, da de er meget våde, hvilket dyrene godt kan trives i. Læs mere om Galloway som naturplejere
- Hvorfor er græssende kreaturer vigtige?
- Græssende kreaturer sikrer lys og levesteder til mange arter. Hvis ikke naturarealerne afgræsses eller slås, vil de med tiden gro til og blive til skov. En naturlig skov er også god natur og levested for mange arter. Men de arter, der er afhængige af lyset, vil miste deres levested.
- Efter sidste istid sørgede store græssende pattedyr for artsrige lysninger i skovene. Det var urokser, vildheste, kæmpehjorte mv., som alle er blevet udryddet. Senere overtog vores husdyr de vilde dyrs funktion og sørger i dag for, at der på enge, overdrev, heder og i moser er levesteder til mange arter af planter og insekter. Igennem de seneste 100 år er antallet af husdyr på græs dog faldet drastisk. Derfor er den lysåbne natur og de tilknyttede arter i stærk tilbagegang.