Vi har talt med Thomas Vikstrøm og stillet 6 spørgsmål for at få indsigt i en naturentusiatist holdninger. Thomas Vikstrøm har stor indsigt i faunaen og fuglelivet og har gennem mange års lokalkendskab opbygget stor viden om området ved Gentofte Enge.
Hvad gør Gentofte Enge til et spændende område rent biologisk?
At det trods mange trusler er lykkedes at bevare og endda forbedre et lysåbent naturområde med høslæt og græsning midt i en storby. Og at der trods den massive vandindvinding omkring København stadig er aktive kildevæld, som dels holder en del af engene fugtige året igennem, dels bringer kalkholdigt grundvand op til overfladen, hvor kalken er med til at udgøre grundlaget for mange ualmindelige og smukke engblomster som fx tvebo baldrian og trævlekrone samt ikke mindst de fredede orkideer kødfarvet gøgeurt, priklæbet gøgeurt og skovgøgeurt
Gennem dine mange år som naturentusiast hvilke største oplevelser har du haft ved Gentofte Enge?
At opleve hvordan floraen, ikke mindst orkideerne har responderet på iværksættelsen af først maskinelt høslæt i 1981, siden manuelt høslæt i 2007 og siden ikke mindst kvæggræsning i 2018!
At støde på den meget sjældne vadefugl tredækkeren en tidlig majmorgen i 1989!
At opleve viben som ynglefugl på engen i 2014 efter godt 40 års fravær!
At genfinde den smukke dagsommerfugl alm. blåfugl i 2018 efter få måneder med kvæggræsning; den var ellers ikke set her siden 1986!
At finde den meget sjældne svamp siddende fontænehat i 1990; den vokser kun på mosser i enge!
At opdage de mange kugleformede reder af strå, som de små dværgmus har bygget på engen siden 1990.
At opdage den store, flotte sumpgræshoppe som en helt ny art på engen i august 2018
Hvad synes du, at man skal lægge mærke til i området?
Kildevældene, som ses særlig tydeligt, når der er sne og is, fordi de holder en konstant temperatur på ca. 7 grader året igennem.
Hvordan floraen ændrer sig fra grusstien i vest, hvor der er mere næringsrigt med flere græsser, ud mod søen i øst, hvor engen er præget af tørvemos (Sphagnum), som kun modtager næring gennem regnen.
De flotte blomstrende bestande om foråret af engkabbeleje og vinget perikon med gule blomster, sumpkarse, tvebo baldrian og bukkeblad med hvide blomster, engforglemmigej med blå blomster samt trævlekrone med lyserøde blomster. Dertil naturligvis orkideerne.
Kan du fortælle lidt om de nye plantearter vi ser ved Gentofte Sø?
Efter kvæggræsningen begyndte i 2018 skete der uventet hurtigt det, at mange af de deciderede engplanter spredte sig fra den fugtige eng, hvis jordbund er uforstyrret gennem århundrederne, til de tørre engarealer, hvis jordbund består af fyldjord fra 1970’erne. Det gjaldt fx arter som engkabbeleje, vinget perikon, trævlekrone og engforglemmigej. På den fugtige eng er orkideerne, dvs. de tre arter af gøgeurter, igen begyndt at brede sig efter at have været lidt i tilbagegang i en årrække. I de to vandhuller på den tørre eng genindvandrede arterne vandrøllike og alm. sumpstrå, som ellers har været helt forsvundet fra området i en længere årrække. Dette skyldes med stor sandsynlighed den positive forstyrrelse af vandhullernes bredzoner, som kvæget udøver.
Og orkideerne, hvad er det, der gør dem så specielle?
Orkideerne er nogle af de mest krævende planter i den danske natur; der skal være den helt rigtige kombination af fugtighed, lysåbenhed og kalkindhold i jorden for at de kan trives. Orkideerne er Jordens mest artsrige plantefamilie, hvis arter alle er kendetegnet ved spektakulære og iøjnefaldende blomster af stor skønhed. Langt hovedparten af orkidearterne findes kun i troperne, men i enge go andre naturtyper med høj naturkvalitet på vores breddegrader findes der også en håndfuld arter. De er alle fredede ved lov og må ikke plukkes eller skades på anden vis.
Hvad kunne du ønske dig mht. en endnu bedre naturforvaltning af området?
En udvidet kvæggræsning på alle måder, så vidt det er muligt. Gerne flere dyr og gerne én stor, udvidet og sammenhængende indhegning, hvor det vil betyde en endnu mere spændende og naturlig dynamik, at dyrene selv flytter sg, når de har lyst. Så længe vi har det nuværende antal, er det dog en stor fordel for naturplejen, at dyrene kan flyttes, når der er behov for det. Vigtigst er nok at geninddrage det sydlige vandhul i indhegningen, så dette vandhul atter får gavn af dyrenes brug af det, ligesom det nordlige vandhul i har i dag. Om muligt måtte græsningsperioden også gerne udvides, så der blev spist mere af det grovere plantemateriale – vedplanter, visne tagrør og lign.